Logen til Julefrokostens fremme

Logens historie

Logen til Julefrokostens Fremme blev stiftet tilbage i 1995. Helt præcis den 14. oktober. Tror vi nok. Vi er næsten sikre. Nej, vi er vist blevet helt sikre!

 

Helt sikkert er det, at den stiftende julefrokost foregik på Borgmarken i Slangerup i et sommerhus, som Logebror Carsten og Logebror Ulrik delte på det tidspunkt. Og lige så sikkert er det, at der allerede fra første øjeblik blev skabt store traditioner for at sætte ekstaordinær pris på de pragtfulde retter, som en dansk julefrokost byder. Og mindst lige så meget på de tilhørende drikkevarer.

 

Der er sikkert dem, der vil hævde, at den stiftende frokost gik en anelse over gevind. Hvis man betragter det udefra. Men det er der heldigvis ingen, der gør. Logen betragtes indefra af brødrene. Og alle udenforstående må nøjes med de historier, som vi vælger at fortælle. Ikke alt skal ud til offentligheden – selv om der så vidt vides ikke foregår deciderede kriminelle handlinger. Det handler om, at alle skal kunne gøre, som det passer dem – uden at høre for det fra andre end  brødrene selv.

 

Tilstede ved den første samling var de brødre, der dermed til evig tid vil stå som stifterne af Logen til Julefrokostens Fremme med al den hæder, det medfører. Det er: Carsten Jönsson, Henrik Thunbo, Michael ”Kokken” Gregersen, Kenneth Larsen, Anders Bøgh, Flemming Olsen, Christian Jensen, Thomas Arentoft, Michael ”Slagter” Larsen og Ulrik Jönsson. (Søren ”Gyde” Gottschalck skulle også have været med, men han meldte afbud med begrundelsen, at han skulle tidligt ud med aviser næste morgen – og kom derfor aldrig med i Logen.)

 

De tre B’er (BENÆGT, BENÆGT, BENÆGT) i anvendelse:

Udenforstående: ”Jamen, det gjorde du da?!?!”

Logebror: ”Nej”

Udenforstående: ”Jamen, det sagde de andre?”

Logebror: ”Næh”

Udenforstående: ”Jo, de gjorde!”

Logebror: ”NEJ!”

Udenforstående: ”Okay, og så ved du heller ikke, hvorfor de andre siger det?”

Logebror: ”Niks, ingen anelse!”

Udenforstående: ”Hold nu op, jeg så det jo også selv”

Logebror: ”Næh, det gjorde du ikke. Du må huske forkert”

Udenforstående: ”Suk…., men du vil vel for helvede bare indrømme, at du var der, mens det skete!?!?!?”

Logebror: ”NEJ! – under ingen omstændigheder! Det var jeg ikke!”

 

Det er til enhver tid en logebrors ret at anvende de tre B’er!

Stifterne af Logen

Carsten Jönsson

Henrik Thunbo

Michael Gregersen

Kenneth Larsen

Anders Bøgh

Flemming Olsen

Christian Jensen

Thomas Arentoft

Michael Larsen

Ulrik Jönsson

De kom med senere

Filip Olsen

Kristian Bloch

Henrik Roperts

Steen Bjerge

Thomas Bøgh

Niels Henrik Sørensen

Thomas Larsen

Henrik Lund

Loge-mestre i kroket

2002: Slagter

2003: Kenneth

2004: Steen

2005: Konsortiet ombygger Estadion Kroketo, der får nyt græstæppe. Derfor pause.

2006: Bloch

De røg ud

Christian Jensen

Thomas Arentoft

Flemming Olsen

Filip Olsen

Henrik Roperts

 

De dumpede optagelsesprøven

Claus Skat Nielsen

Tobias Andersen

Den første loge-frokost stikker desuden ud af mængden ved, at der rent faktisk deltog piger !!!!! – i denne ellers udelukkende for mænd forbeholdte samling. Det skal dog retfærdigvis nævnes, at de naturligvis ikke deltog i de allerhelligste timer omkring selve frokosten og den liflige drik – men ankom fire-fem timer efter frokostens start. Dermed er der også visse uenigheder blandt logens brødre om, hvor mange piger, der egentlig var til stede i løbet af aftenen. Men der er ret stor sandsynlighed for, at det ligger i området omkring fire-ti-stykker. Sådan cirka. Men vi kan kun rigtig huske, at Tania var der. Og så vist nogle af hende veninder. Og nogle andre. Måske.

 

Men den vane blev der hurtigt brudt med. Stemningen og mentaliteten ved en logefrokost er simpelthen ikke foreneligt med tøser. Og de hæmmer mulighederne for ”Du er min bedste ven i hele verden. Jeg tror sgu, at jeg elsker dig, gamle dreng”-samtaler, for almindelig omklædningsrum-snak, for lige at sige sin ærlige mening om hende og hende, for at slå promille-rekorden fra sidst – og ja, tusind andre ting. Og så er der jo nok også lige det ved det, at kvinder jo bare ikke forstår, hvor fantastisk den slags er, så de ville sgu nok endda kede sig. De er mærkelige! Og det går bare ikke i loge-regi, selv om vi naturligvis er meget, meget glade for tøser – på alle mulige andre dage.

Siden den erkendelse har Logens kvinde-bekendtskaber begrænset sig til de kedelige ca. 355-358 dage om året (alle dem, hvor logen ikke er samlet), mens det kvindelige indhold på samlingsdagene først kommer ind i billedet, når frokosten forlades og byen indtages. Og ikke en gang der spiller de en væsentlig rolle. Oftest er loge-brødrene ikke 100 procent sikre på, om der overhovedet var andre mennesker end dem selv i byen den aften. Der er dog gennem årene blevet afsløret visse interesser for kvindelige John Deere-traktorer i det jyske natteliv, ”Natten er vor egen”-tøser på Fyn og ”Hov, nu ser hun sgu da meget sød ud, hende der jeg har kendt i ti år og aldrig skænket et blik”-piger i bylivet omkring hjemstavnen. Det skal selvfølgelig her nævnes, at det naturligvis ikke har ført til usømmelighed. Den slags ligger Logen meget fjernt. I alle henseender. Det er pæne og ordenlige folk, der er brødre i Logen. Naturligvis!

Fodboldklubben, Slangerup og Omegns Idræts Forening (SOIF – eller som den hedder i Loge-sprog: SO  I.F. ) har stor betydning for Logens oprindelse. Det er her, at de fleste af brødrene har lært hinanden at kende fra barnsben. Derfor er det også naturligt, at Logen hvert år stiller op til den årlige turnering i 7-mands-fodbold ved klubbens sommerfest. En fremragende turnering, der står Logens hjerte nær. Og som sædvanligt har Logens timing i denne turnering været intet mindre end perfekt. Den faste målsætning hedder at vinde så mange kampe som muligt – UDEN dog at gå videre fra indledende pulje, da det tager alt for meget tid fra øl-drikningen og indtagelse af usandsynligt mange løve-bøffer. Og det er jo trods alt det vigtigste ved sådan en turnering.

 

Men alle ved jo, at der er et år, hvor alle bare vil vinde. Ét eneste år, hvor man bare vil printes ind i historien. Og det var selvfølgelig ved årtusindeskiftet. År 2000. Og som det naturligste i verden valgte Logen derfor at gå på kompromis med den normale målsætning for at vinde turneringen. Hvilket jo så selvfølgelig lykkedes. Logen er: År 2000 Champions. Og vinder den forhåbentlig aldrig igen. Alt for mange øl og løve-bøffer vil gå tabt ved endnu et forsøg – og manifestationen fra år 2000 vil altid stå lysende klart for enhver: Logen regerer også den fodbold-turnering. Og vinder den, hvis det passer os. Men der er masser af tid at boltre sig for de andre hold fra nu af. Vi gider ikke vinde den mere – og vores arvtagere napper den først igen i år 3000.

 

I 2002 gik Logen endnu en gang på kompromis med de primære værdier – og indførte endnu en sportsdisciplin. Men selvfølgelig igen under strenge forudsætninger om masser af pilsnere og løve-bøffer. Logebroder Kenneth trådte i karakter og opfandt endnu en anledning til en dag i logens selskab. På det legendariske Estadion Kroketo på Agervej i Slangerup blev den første loge-kroket-turnering spillet. Endnu et stort skridt i Logens historie var taget.

2005 var et stort år i Logen. Anledningen var naturligvis vores 10 års jubilæum. Det blev en legendarisk tur til Odense, hvor der blev kørt gokart for fuld skrald og derefter holdt behørig loge-frokost og det odenseanske natteliv indtaget. Logen faldt pladask for et sted i nattelivet ved navn ”Den brølende And”. Det er meget let for Logen at falde ind i et koncept, hvor det handler om at stå på bænkene, brøle danske slagere og få store fadøl i kopper i hård plastik, så de ikke kan gå i stykker. Man skulle næsten tro, at ejerne havde spurgt Logen til råds om konceptet, inden de åbnede stedet. Men det har de altså ikke.

 

Hvad der derefter skete forsvinder lidt i tågen. Men den stakkels mand, som Logen (i god tro!!!!) valgte at smide ud fra sit hotel, der uheldigvis for ham også var vores, står klart i erindringen. Det kneb lidt med meldinger om mandens videre skæbne, men vi er dog blevet informeret om, at han blev fundet ude ved ringvejen ved 6-tiden om morgenen, hvorefter han vist nok fik lov til at sove de sidste timer på sit værelse. Men for fanden da, manden kunne jo bare lade være med at sove på hotel-gangen – eller i hvert fald bare tage det værelse, som logebrødrene stoppede ham ind på. Hvem fanden går op i, at det ikke lige var hans eget værelse ? Der var sgu både tøj og alt muligt derinde. Sikke en utaknemmelig idiot !

 

Desuden blev en hel del tøser i det fynske natteliv beæret med solo-optrædener, hvor et par brødre, fuldstændig uden at opkræve honorar, diskede op med utroligt mange lækre danse-moves, som pigerne meget storsindet blev indbudt til bare at suge til sig af, kopiere eller bare lade sig fascinere af. Uden den mindste modydelse. Det må have været store øjeblikke for dem!

 

Der er rygter om enkelte brødres færden gennem natten i Odense, hvor vi selvfølgelig blev spredt for alle vinde. Men så vidt vides nåede i hvert fald cirka 80 procent af Logen at sove i deres senge på hotellet. Og ved morgenmaden var der samling på tropperne igen.

 

Og ja, så er der en masse andet, der fortoner sig. Uanset hvad der er sket, så ved vi det bare ikke. Og skulle vi alligevel blive mindet om et eller andet, så er det her et oplagt eksempel på, hvornår det er tilladt at trække Logens mantra frem: De tre B’er. De tre B’er har en stor rolle i Logens historie, og de er naturligvis altid en gyldig og fuldt ud accepteret løsning, når alle andre udveje er lukket. De tre B’er er: BENÆGT, BENÆGT og BENÆGT ! Det er til enhver tid en logebrors ret at bruge de tre B’er!

I Logens glorværdige historie er der så mange mindeværdige øjeblikke, at det er umuligt at remse dem op her. Alligevel lige en lille smagsprøve på et par af anekdoterne gennem tiden.

 

* Kristian Blochs optagelse blev en stor begivenhed. Hos Kokzilla blev Porterne, der er en del af optagelses-ritualet pragtfuldt tempereret. I solen på terrassen, hvor der var 30 grader varmt. Pilsnerne hyggede sig hele dagen og blev rigtigt lækre. Men Bloch imponerede alt og alle ved at klare prøven i en tid, der på det tidspunkt var rekord. Klokke-klar optagelse.

 

* Wimmer – vores alle sammens kunstner, der under et besøg hos Niels-Henrik demonstrede, at en fuldvoksen mand faktisk er i stand til at bestige og kravle rundt i en stige-reol – uden at den vælter! Stort plus. Til gengæld lidt på minus-siden, at han ved en senere lejlighed valgte at brække sig i vores friture-gryde. Det klædte den ikke !

 

* Kokzilla, der på vej i byen ikke så nogen som helst mening med at lade sig hæmme af, at der faktisk er visse idéer med, hvor man skal gå og hvor man skal lade være med at gå på en vej. En kommune i det nordsjællandske tænker sikkert stadig over, hvad der ramte dem den nat, hvor alle vejskiltene var blevet lagt ned. Forklaringen er simpel: Kokzilla så ingen grund til at gå uden om dem, når det nu var den direkte vej.


* Kenneth, der gentagne gange har fået Logen til at overveje, at det nu virkelig er nødvendigt med Irish Coffee efter maden. Til det hører jo flødeskum, men ikke for meget, da det tager smagen af whiskey. Men Kenneths åbenlyse tendenser til at fylde samtlige legemets åbninger op med det resterende flødeskum gør det til en løbende overvejelse, om vi kan håndtere at have flødeskum. Det er ikke et kønt syn.

 

* Anders – eller Jon. Beviset på at Logens veje er uransaglige. Normalt ville en klister-pop-gut som Jon ikke få et split-sekund tildelt i Logen. Men af en eller anden mystisk grund faldt Anders for konceptetet. Sikkert fordi han ligner Jon. Lidt. Tror vi nok. Så nu er Anders’ opførelse af Jon-numre et fast ritual ved frokosterne. Og vi indrømmer det: Vi elsker det ! (Men ham fake-ass-udgaven, som andre tror er den rigtige Jon – ham gider vi altså ikke have besøg af!)

 

* Opvarmning før en logefrokost. Igen har vi Wimmer på banen. Han valgte at varme så kraftigt op til en logefrokost aftenen før, at han ganske enkelt ikke var i stand til at deltage i loge-frokosten. Han ankom dog pligtskyldigt til tiden – for at melde afbud og med et par colaer i en pose. Og sådan gik det. Ja, altså lige indtil han alligevel fik et par snapser – og endte aftenen i en om muligt endnu større koger end dagen før. Undervejs i snakken om denne historie viste det sig, at Logebror Thunbo også var med aftenen før. Og han mener faktisk også, at Bloch og Ulrik var der dagen før. Men det kan de ikke selv huske. Omend det ikke kan udelukkes.

 

* På Caféen i Slangerup kom de en dag til at spille ”Jeg går aldrig til bal uden trusser”, mens Logen var til stede. Det skulle de aldrig have gjort. Anders og Slagter må tage skylden for, at alt, alt for mange loge-brødre pludselig dansede rundt uden bukser på ! Det var dem, der startede !!!

 

* En kær og elsket tradition, når Logen ankommer til en vinstue eller anden form for beværtning er, at alle brødre i samlet flok tømmer lommerne for 100-lapper og vælter dem op på baren, hvorefter der bestilles kander for hele lortet. Det er ligegyldigt, hvad der er i kanderne – bare det er masser af sprut. For det trænger vi virkelig til efter 25-30 genstande ved frokosten inden. Man bliver meget lækker-tørstig af alt det spiritus!

 

* Den første loge-frokost, hvor Anders først tog en tur henover julefrokost-bordet og endte med at knalde bøtten ind i væggen. Det hæmmede ham dog ikke mere end, at han blev så stiv, at han senere faldt i søvn ude i indkørslen foran huset. En meget kold aften sidst i oktober. Logebror Ulrik ville hente ham, men det tog lidt tid at få liv i Anders. Og så faldt Ulrik i stedet i søvn ved siden af. Carsten og Flemming fordrev af en eller anden grund tiden med at lege med små-sten i indkørslen, hvilket tog så hårdt på Flemming, at han brækkede sig. Det var nødvendigt at vende ham den rigtige vej for at taxaen ville tage ham med, da den kom. Og der dukkede et enkelt minde om frokosten op i huset tre måneder senere…..en frikadelle, der vist var blevet anvendt som kasteskyts. Og ikke lige fundet af rengørings-holdet.

 

* Arnie fik en gang til opgave at lave ris a la manden. Men kun en gang. En eneste gang. Der var utroligt mange, der skulle have mandel-gaven denne aften, og hvis man ikke kunne finde en….. ja, så skulle man nok bare lade være at være med i nogle former for konkurrencer. Der var smidt en hel pose mandler i ris a la manden. Og ingen af dem var hakkede. Ja, de var sgu ikke en gang smuttede. Så de var til at få øje på.

 

* Logen har et bygge-udvalg. Eller har haft. Eller havde vist nok. Eller har måske aldrig rigtig haft. Eller noget! Den eklatant største fiasko i Logens historie har været nedsættelsen af et bygge-udvalg. Der har været utroligt mange projekter, og bygge-udvalget har igen og igen meddelt, at de ville kigge på sagen. Sagerne. De mange sager. Men der er aldrig kommet så meget som tegning til et fingerbøl ud af det. Pinligt !

 

* Da logebror Bloch holdt frokost i den skumle nordvest-kvarter i København valgte Logen åbenbart at forlade lejligheden stående piv-åben. Hvem kan dog også tro, at der kunne ske ting som f.eks. indbrud i det pæne kvarter ? Der var lige til at gå ind, og de brændende stearinlys sørgede for fortsat hygge, hvis nogle skulle lægge vejen forbi. Nå ja, og så hamrede musikken også der ud af for fuld udblæsning. Som Bloch sagde: ”Nå ja, men hvis der kom nogen, så skulle de da også have lidt musik.” Logen er særdeles gæstfri.

 

* Vi har også været gæster hos Thunbo. Enkelte af Logens mange brødre kunne formentlig komme rigtig mange fine steder, hvis de ikke kendte de andre brødre. Men ingen er dog fine nok til at komme i Thunbos hjem. Manden, der har slæbt den ene mega-koger efter den anden hjem fra diverse frokoster gennem årene, valgte simplethen at bruge hele frokosten på at fise rundt med en lille fimset håndstøvsuger og omgående slå til, hvis en logebror lige kom til at spilde et lille korn farin på dugen. Det går da virkelig ikke med den slags. Ynkelig optræden af en logebror.

Ja, og så er der cirka 1000 andre ting. Over ti år med loge-frokoster giver mange flere oplevelser end man kan huske. Men det her er i hvert fald eksempler på, hvad der er foregået. Og så er der jo også alle de ting, der bare ikke skal ud. Det er en loge, og man må gøre, hvad der passer en. Et fristed, hvor man kan være sig selv og en rigtig mand. Uden at skulle høre for det fra andre end brødrene.

 

Sidst, men bestemt ikke mindst, når vi frem til, at Logen jo også en velgørende organisation, der støtter humanitære formål.

 

Logen til Julefrokostens Fremme sponserer et barn og har gjort det gennem…. i hvert fald en del år. Hun er en lille pige, der hedder Mgala. For det ville vi gerne have, da vi besluttede os for at gå ind i det humanitære hjælpearbejde. Siden er der opstået en anelse forvirring, om det nu også er tilfældet. Og de seneste meldinger går kraftigt i retning af, at det i virkeligheden er en dreng. Der jo så formentlig ikke engang hedder Mgala. Men det er i hvert fald et barn, og de skal sgu ikke bestemme, hvad navnet er mellem os. Vi hjælper med alt, hvad vi kan og gør det med store glæde. Tænk, hvad man hjælpe med for det samme som en kasse øl og en flaske snaps koster. Det er helt klart det hele værd for os.

 

Så vi elsker Mgala ! – og sender vores bedste hilsener til Tanzania! – eller hvor det nu er. Vi VED, at vi hjælper et lille barn - og at det er i Afrika. Og det er jo faktisk en del at vide.

 

Klik her for at læse mere om os, hvor vi går i byen, hvad vi hører af musik, hvad vi drikker etc.